BeMyOakies Smiley Burnette

Smiley er familiens prinsesse. Hun er en forsigtig tøs, der ved hvad hun vil og ikke vil. Lidt mere typisk beagle en Johnson, men på den gode måde. Vi overtog hende i foråret 2014, med mål at hun skulle være starten på vores kommende kennel. Smiley har enormt meget opmærksomhed, og helt klart en hund, der gør opmærksom på sin tilstedeværelse.Når hun er tilpas laver hun sine helt egne grynte lyde, man er ikke i tvivl om hun nyder at blive nusset på maven. Vi har haft Smiley med på spor træning, og hun har interesse for det. Endda så meget, at hun skal lære at slappe af og ikke løbe over sporet. Hun har så god en lugtesans at hun opfanger dufte lang tid før, både Günter og Johnson gør, så vi tror hun bliver en god schweiss hund, når vi får trænet mere med hende. Udstillings mæssigt klarer hun sig rigtig godt, og bliver næsten altid placeret i top 4. Hun blev som unghund udtaget til Cruft hundeudstilling i England, som er en af de største udstillinger i verden. Smiley giver alle et smil på læben.